KP-PRISEN 2016

KP-PRISEN 2016 gik til Ulrik Lund og Jane Pedersen for tre stereoskopiske synsmaskiner, "Darkness II", "Hidden Suppression Fragments of Control II" og "Hidden Suppression Fragments of Control IV"


Ulrik Lund og Jane Pedersen foran deres tre stereoskoper udstillet på KP16. (Foto: Kim Haugaard, Århus Stiftstidende)

KP-prisen 2016
Det blev Ulrik Lund og Jane Pedersen der modtog KP-PRISEN 2016 for deres tre stereoskopiske synsmaskiner, "Darkness II", "Hidden Suppression Fragments of Control II" og "Hidden Suppression Fragments of Control IV".

Juryen, bestod i år af billedkunstner Jesper Rasmussen, billedkunstner Bodil Sohn samt formand for KP Mikkel Svane Kristensen.

Ved overrækkelsen af KP-PRISEN på den særdeles velbesøgte fernisering d. 19. marts i Kunsthal Aarhus kunne Jesper Rasmussen motivere valget således:

På trods af, at de tre stereoskoper udadtil kan synes ret uanselige i deres gråmelerede og noget trashede ubehjælpsomhed, så rummer de bogstaveligt talt en indre skønhed. Det er ganske enkelt overraskende at kigge ind i stereoskoperne, hvor en række billedserier i 3D åbenbarer et hemmeligt og sensuelt univers.
Her ser vi en obscur, natlig ceremoni i skoven med okkulte aktioner og opstillinger, og vi ser kinky boudoirbilleder med pikante poseringer, hvor kroppen og lemmerne er fæstnet til et scenografisk, sadomasochistisk møbel. Det er en enigmatisk fortælling om begær og undertrykte forestillinger.
Og det hele er sanseligt eksekveret som et farvestrålende lysmaleri, med en overbevisende og udfoldet brug af fotografiske virkemidler i form af dobbelteksponeringer og lange lukkertider med udflydende bevægelser.
Der er tale om et værk, der effektivt spiller på kontrasten mellem et kedsommeligt ydre og et lidenskabeligt indre liv.

Tillykke til Ulrik Lund og Jane Petersen med KP-Prisen 2016

Se også >> Han har luret mange store kunstnere af_Århus Stiftstidende_20-03-2016_Hans Petersen



Mikkel Svane Kristensen, Bodil Sohn og Jesper Rasmussen under voteringen. (Foto: KP)


Et billede fra serien 'Darkness II'.


Et billede fra serien 'Hidden Suppression Fragments of Control II'.


Et billede fra serien 'Hidden Suppression Fragments of Control IV'.





KP-PRISEN er er et rejselegat på 10.000 kr.
doneret af



Kunstnernes Påskeudstilling
Kunsthal Aarhus, J.M. Mørks Gade 13,
DK-8000 Aarhus C
Kontakt: info@kp-spring.dk // Tlf.: +45 22512243

KP på Facebook