Publikumsprisen 2018

Publikumsprisen 2018 gik til Noelia Mora Solvez, der deltog på SPRING18 med installationen ’BIRDS’. Værket faldt ikke alene i publikums smag. Selv ARoS var interesseret og endte med at købe hele installationen, som hermed er i museets eje for tid og evighed. Også anmelder ved Magasinet Kunst, Louise R. Christensen kunne bl.a. skrive ’Dette er absolut et kunstnerisk højdepunkt i Aarhus i øjeblikket.’
Se hele anmeldelsen her >> De menneskelige fugle_Magasinet Kunst_2018-04-05_anmeldelse af Noelia Mora Solvez' 'BIRDS' ved Louise R. Christensen.

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at det forberedende forløb til SPRING18 sammen med billedkunstner Peter Land fungerede glimrende og har været stærkt medvirkende til, at de tre SPRING-udstilleres værker nåede et højt niveau.




Detaljer fra ’BIRDS’. (Foto: Jens Møller)
 


Det var en stolt og glad kunstner, der fik publikumsprisen. (Foto: Flemming Krogh)


Om Publikumsprisen
Publikumsprisen uddeles som bekendt på grundlag af de stemmer publikum på udstillingerne KP & SPRING har afgivet i løbet af udstillingsperioden.

Stemmetal
I 2018 blev afgivet i alt 597 stemmer.
141 stemmer til Noelia Mora Solvez for installationen ’BIRDS’ (SPRING18)
50 stemmer til Mette Riise for ’How to Build an Artist Brand’ (SPRING18)
45 stemmer til Marie Kaarøe for tegningen ’1.000.000 kvadratmillimeter (KP18)
42 stemmer til Krestine Harboe
40 stemmer til Mikkel Drabik Jacobsen
36 stemmer til Lisbeth Thygesen
29 stemmer til Freja Sofie Kirk og Esben Weile Kjær
27 stemmer til Kasper Knudsen Muusholm
24 stemmer til Niels Valentin

De resterende stemmer blev fordelt på de øvrige kunstnere.


Øvrig omtale:
>> Suveræn vinder af publikumspris: Fuglene tryllebandt publikum_Aarhus Stiftstidende_2018-04-11_af Hans Petersen

>> Noelia Mora Solvez' egen hjemmeside



PUBLIKUMSPRISEN tilfalder den kunstner, der i løbet af udstillingsperioden modtager flest stemmer fra det besøgende publikum. Prisen gives som et rejselegat på 10.000 kr. og er doneret af
Kunstnernes Påskeudstilling
Kunsthal Aarhus, J.M. Mørks Gade 13,
DK-8000 Aarhus C
Kontakt: info@kp-spring.dk // Tlf.: +45 22512243

KP på Facebook