PUBLIKUMSPRISEN 2016

Publikumsprisen 2016 gik i år til Kamilla Jørgensen og Vibeke Jensen - begge udstillere på KP16. Ikke fordi de har arbejdet sammen, men der opstod stemmelighed, og derfor måtte prisen deles mellem de to kunstnere.


Objektet "Pude" af Kamilla Jørgensen og maleriet "Her begyndte det" af Vibeke Jensen (Foto: Kamilla Jørgensen og Vibeke Jensen).

PUBLIKUMSPRISEN 2016
Man kan aldrig vide sig sikker på hvad, der påkalder sig opmærksomhed hos publikum, og derfor har det, igennem de fem år KP har uddelt Publikumsprisen, hver gang været både interessant og indimellem også overraskende, hvem der er løbet med prisen. Netop dette usikkerheds- og overraskelsesmoment, er stærkt medvirkende til denne pris' berettigelse. Vi ved i KP, at der i alle antagne værker er indlejret interessante æstetiske erfaringer. Men værkerne åbner sig på mange forskellige måder - nogle hurtigt og næsten anmassende, mens andre tager længere tid at komme ind på.
Dette års modtagere hører ikke til de højtråbende, men snarere til de sublimt raffinerede - i malerisk finhed (Vibeke Jensen) eller i tankemæssig originalitet og håndværksmæssig stringens (Kamilla Jørgensen).
Det er en stor glæde, at disse udtryksformer får den opmærksomhed de fortjener - selv i en så broget sammenhæng som en censureret udstilling næsten altid vil være.

Læs også >> To kunstnere deler Publikumsprisen 2016_Århus Stiftstidende, 2016-04-14, Hans Petersen



Kamilla Jørgensen, "Salmer" - en hylde med 37 salmebøger hvis indhold var den komplette samling salmer (791) rullet som cigaretter. De kan ryges! (Foto: Kamilla Jørgensen).


Kamilla Jørgensen, "Pude" (detalje) - en pude i betræk af kvindehår med referencer til Leonora Christinas selvbiografi "Jammers Minde" (Foto: Kamilla Jørgensen)..



Vibeke Jensen, "Her lyser det stadig" - maleri, 110x100cm (Foto: Vibeke Jensen)


Vibeke Jensen, "Her begyndte det" - maleri, 110x100cm (Foto: Vibeke Jensen)

Links til hjemmesider
>> Kamilla Jørgensen
>> Vibeke Jensen

Stemmetal
I 2016 blev afgivet i alt 643 stemmer - godt 50% flere end i 2015.
49 stemmer til Vibeke Jensen og Kamilla Jørgensen
35 stemmer til Lene Lykke Davidsen
31 stemmer til Mette Braüner
31 stemmer til Noelia Mora Solvez
30 stemmer til Gregory Fallows
28 stemmer til Jane Pedersen og Ulrik Lund
22 stemmer til Villiam Miklos Andersen
De resterende stemmer blev fordelt på samtlige udstillere på KP & SPRING



PUBLIKUMSPRISEN er et rejselegat på 10.000 kr.
doneret af

Kunstnernes Påskeudstilling
Kunsthal Aarhus, J.M. Mørks Gade 13,
DK-8000 Aarhus C
Kontakt: info@kp-spring.dk // Tlf.: +45 22512243

KP på Facebook