"Ich sehe was, was Du nicht siehst" >>

I videoinstallationen ”Ich sehe was, was Du nicht siehst” ses en moderne danser og en grafittimaler, som står på hver deres side af en gennemsigtig plexiglasplade. De to aktører følger hinandens bevægelser indtil plexiglaspladen er dækket med spraymaling.
Der opstår således en dialog mellem danseren og maleren. Samspillet kan kun opstå fordi aktørerne bevæger sig i hver deres medie, begge bruger deres eget ”sprog”. Danseren forholder sig til spraydåsens lyde og maleren følger danserens bevægelser med sin spraymaling.
Titlen ”Ich sehe was, was Du nicht siehst” (Jeg ser noget, som du ikke ser) refererer til en tysk børneleg og spiller på forholdet mellem danseren og maleren. Danseren og maleren kender ikke til den næste bevægelse eller den næste lyd, da samspillet er improviseret. Grafittimaleren plejer at bevæge sig i det offentlige rum, mens danseren normalt har brug for en scene. Aktørerne bliver iscenesat i et ”neutralt” rum, som her visualiseres i udstillingsrummet. |