KP og SPRING er ikke alene velbesøgte udstillinger, som er attraktive for kunstnere at deltage i.
Der også en tradition for at uddele kunstpriser i forbindelse med udstillingerne.
I 2025 uddeles to kunstpriser til udvalgte kunstnere.
På åbningsdagen d. 12. april uddeles;
- KP-prisen på 10.000 kr. doneret af Aarhuus Stiftstidenes Fond.
En jury bestående af billedkunstner Jesper Rasmussen, billedkunstner Bodil Sohn og KP's forperson Pia Möller-Light udpeger en prisvinder blandt udstillerne på KP25.
På sidste åbningsdag søndag d. 25. maj uddeles
- Publikumsprisen på 10.000 kr. doneret af Aarhuus Stiftstidendes Fond.
Det er publikum, der via stemmeafgivning udvælger modtageren af Publikumsprisen. Der kan ved besøg på udstillingen stemmes på enten en KP25 kunstner eller en SPRING25 kunstner.
Afstemningsperioden er 12. april - 21. maj.
En faglig anerkendelse og en tiltrængt økonomisk håndsrækning
Initiativet til uddelingen af KP-prisen og Publikumsprisen er kommet fra KPs bestyrelse, og med økonomisk støtte fra Aarhuus Stiftstidendes Fond er blevet muliggjort et længe næret ønske om at opkvalificere talentplejen i forbindelse med KP.
At modtage én af priserne har betydet en helt særlig faglig anerkendelse og en tiltrængt økonomisk håndsrækning. For som enhver ved, er det kunstneren, der som udgangspunkt bærer både regning og risiko ved fremstillingen af kunstværker.
KP-prisen og Publikumsprisen er doneret af Aarhuus Stiftstidendes Fond og uddeles som rejselegater