OPEN CALL KP22-digital

Der er nu lukket for ansøgninger til KP22-digital

Vi har fået mange kvalificerede ansøgninger til dettes års KP-digital, men også mange henvendelser fra kunstnere der ønsker at søge, men som synes gebyret er for højt. Det har vi i KP's bestyrelse besluttet at imødekomme, hvorfor vi nu forlænger deadline til 13. februar kl 23.59 og nedsætter gebyret til 200 kr. pr. ansøgning. De kunstnere der allerede har søgt vil få refundering.

 

Om KP22-digital
KP22-digital er Kunstnernes Påskeudstillings digitale lillesøster, som inviterer alle kunstnere, uanset alder, baggrund, nationalitet og opholdssted, til at indsende digitale værker, der eksperimenterer med online-formatets ubegrænsede, virtuelle rum. KP-digital tilgodeser den digitale kunst, ved at skabe en platform, der møder den digitale kunst på den digitale kunsts egne præmisser og er eneste meritgivende platform for præsentation af digitale kunstformer i Danmark.

KP22-digital efterspørger digitale kunstværker til online-formatets ubegrænsede virtuelle rum og IKKE fysiske værker eller reproduktioner heraf.
Se Definition af digital kunst

Alle kunstnere uanset alder, uddannelse, nationalitet eller opholdssted kan indsende digitale værker til KP22-digital. Det gælder både individuelle kunstnere og grupper.

Ansøgning til KP22-digital foregår online 15. januar - 13. februar 2022.
DEADLINE 13. februar kl. 23:59.

Censureringen er baseret på uploadede digitale billedfiler samt øvrige indsendte digitale filer eller links hertil.

Ansøgningsgebyr: 200 kr. for én ansøgning
Der kan anmeldes op til 6 værker pr. ansøgning.

For flere detaljer se Vejledning og betingelser KP22-digital

 

BEMÆRK! alle fysiske værker så som maleri, tegning, skulptur, installation, grafik, fotografi (print), keramik mm skal indsendes til KP22, der har sit eget OPEN CALL og sin egen censurkomité, bestående af Lillibeth Cuenca Rasmussen, Lars Heiberg, Peter Land, Jeanette Land Schou og Søren Taaning.
KP22 vises i Kunsthal Aarhus.

KP22 →


Censurkomitéen KP22-digital

Lone Koefoed Hansen
Mark Tholander
Anders Visti


Hvorfor KP22-digital?

Den digitale kunst tilbyder en essentiel mulighed for at reflektere over vores samtids måske mest markante paradigmeskifte - fra en analog til en digital æra - igennem kunsten. Den arbejder på mediernes egne præmisser og er derved et vigtigt aspekt i forståelsen af og kulturdannelsen i den digitale æra.

Denne digitale dannelse beror på værker, der er skabt til virtuelle platforme og internettet. Dvs. at værkerne er skabt med digitale værktøjer og præsenteres på digitale platforme, hvilket IKKE er at forveksle med digitaliseret kunst, der kan være affotograferinger af analoge kunstværker, der evt. udstilles i gallerier på internettet.


Definition af digital kunst

Vi definerer i denne sammenhæng digital kunst som kunstnerisk formgivning, der har digitale og elektroniske medier som grundlag for en kunstpraksis. Værkerne kan være tværæstetiske (visuelle medier, musik, performance, lys etc. i samme værk), og/eller rumme interaktive aspekter.
Af overordnede genrer indenfor den digitale kunst kan nævnes: videokunst, lydkunst, netkunst, spil, podcast, software kunst, augmented reality og cross-media projekter.

  • Den kunstneriske idé skal være funderet i det digitale format. Vi ønsker IKKE affotograferinger af analoge kunstværker.
  • Værket skal være skabt til at kunne fungere på mindst én af de gængse digitale platforme som PC, Mac, tablets eller smartphones – eller alternativt via links til særskilt software.

Udstillingen vises online

KP22-digital vises online i perioden 9. april - 8. maj på KP’s hjemmeside (og evt. via links til særskilt software).
KP22-digital får ingen anden fysisk fremtræden.


Vigtige datoer KP22-digital

Online ansøgning åbner: Lørdag d. 15. januar 2022 (Link til registrering og betaling findes på dette site fra d. 15. januar)
Deadline online ansøgning: Søndag d. 13. februar 2022 kl. 23:59

Censur afsluttet: Fredag d. 25. februar 2022
Censur svar: Mandag d. 28. februar 2022

Åbning: Lørdag d. 9. april 2022, kl. 14-17 i Kunsthal Aarhus og online adgang åbnes.
Udstillingsperiode: Lørdag d. 9. april – søndag d. 8. maj 2022

 

Rul til toppen