Laura Degn

Laura Degn
Tegument 

Laura Degns praksis udfolder sig på tværs af medier og materialer. Hun arbejder med tegning, maleri, skulptur, video og installation, og bevæger sig frit mellem disse udtryksformer alt efter, hvad undersøgelsen kræver. Fælles for værkerne er ikke et bestemt medie, men en vedvarende interesse for kroppen som et ustabilt og porøst fænomen. Et sted, hvor grænser hele tiden flyttes mellem indre og ydre, mellem det levende og det udskilte.

I hendes værker optræder kroppen sjældent som en stabil figur. Den opløses i fragmenter, overflader, hybrider og rester. Det, der engang var en del af et levende legeme, træder frem som noget løsrevet og tvetydigt, genkendeligt, men uden mulighed for entydig identifikation. Kroppen bliver ikke repræsenteret, men bearbejdet, dekonstrueret og genopstået i nye, ofte flydende former.

Denne tilgang placerer Laura i forlængelse af Abject Art-traditionen, hvor kroppen forstås som noget uroligt og grænseoverskridende snarere end idealiseret. Hos Laura er det abjekte ikke et spektakulært chok, men en grundtilstand. En stille konfrontation med det, der opstår, når kroppens dele, spor og udskillelser forlader deres naturlige sammenhæng. Det er i dette spændingsfelt mellem tiltrækning og frastødning, at hendes værker finder deres særlige intensitet.

Til SPRING26 præsenterer Laura Værket Tegument, der kredser om huden som både afgrænsning og forbindelse. Værkets centrale element er et stort, ophængt værk i form af et gardin, samlet af mange mindre gelatineflader og monteret på en gardinstang. Gardinet fungerer her ikke blot som et praktisk ophæng, men som en metafor, en kropslig membran, der både adskiller og forbinder rum, ligesom huden adskiller og forbinder krop og omverden.

Som gardin befinder værket sig i en velkendt, næsten hjemlig kontekst, noget der filtrerer lys, regulerer indblik og markerer overgange. I Tegument forskydes denne funktion. Gardinet bliver en form for kropslig overflade. Eksponeret, sårbar og gennemtrængelig. Den hængende gelatine fremstår som en hud, der ikke længere beskytter, men afslører. Nogen der hænger frit i rummet.

Materialevalget er centralt for denne betydning. Gelatine, udvundet af animalsk bindevæv, befinder sig allerede i en overgangstilstand mellem liv og rest. Når kunstnerens egne hudaftryk fastholdes i dette materiale, opstår en sammensmeltning mellem det menneskelige og det ikke-menneskelige. Værket bliver dermed ikke et billede af en krop, men en kropslig hændelse.

Lyset fungerer som en aktiv medspiller i installationen. Afhængigt af vinkel og afstand kan gardinet fremstå tæt, gennemsigtigt eller næsten immaterielt. Nogle steder træder hudens mikroskopiske strukturer frem, andre steder opløses overfladen og bliver næsten usynlig. Værket unddrager sig en fast form og insisterer på at blive erfaret i bevægelse, som noget, man passerer, ikke blot betragter.

I dialog med det hængende gardin indgår et gulvværk i en mørkere, mere ravfarvet gelatine. Hvor gardinet fremstår udspændt og eksponeret, fremstår gulvværket som en rest, noget der er faldet ned, har samlet sig og fortsat er i forandring. Sammen danner værkerne et spændingsfelt mellem hud som grænse og hud som affald, mellem det ophængte og det efterladte.

I Tegument undersøger Laura kroppen som noget, der ikke kan fastholdes som helhed, men kun eksisterer gennem spor, tab og transformation. Gardinet som både hverdagsobjekt og kropslig metafor, bliver et billede på denne tilstand. En overflade, vi er vant til at trække for og fra, men som her hænger tilbage som en blottet, tavs rest af et legeme.

Ahmad Siyar Qasimi

Laura Degn (født 1999) Bor og arbejder i Silkeborg.
https://lauradegn.wixsite.com/lauradegn 

Peter Rolsted

Peter Rolsted
Åbningen af sidste akt

Peter Rolsteds maleriske praksis tager ofte udgangspunkt i private snapshots og familiefotografier, der fungerer som erindringsfragmenter snarere end som dokumentation. I oversættelsen fra fotografi til maleri forskydes billedets betydning. Det konkrete øjeblik opløses, og motivet træder frem som noget, der allerede er på afstand. Rolsted arbejder med denne tidslige forskydning som et centralt greb. Maleriet bliver et sted, hvor lyset bærer hukommelsen videre, ikke som klar gengivelse, men som noget forsinket og bearbejdet gennem mange lag.

Denne forskydning præger også figurfremstillingen. Personerne indgår ofte i sociale situationer, men relationerne mellem dem forbliver uafklarede og mystiske. Der er fysisk nærhed, men et fravær i blikke og bevægelser. Det kollektive fremstår ikke som et stabilt fællesskab, men som en midlertidig konstellation, holdt sammen af situationen snarere end af reale relationer.

Rolsteds værker trækker bevidst på kunsthistoriens store fortælletraditioner, men anvender dem på en interessant og fornyende måde. Det klassiske motiv genaktiveres ikke som nostalgisk reference, men som et kritisk redskab til at undersøge samtidens sociale og psykologiske strukturer.

Til SPRING26 præsenterer Rolsted et monumentalt maleri, der genfortolker bacchanal-motivet, et velkendt tema i kunsthistorien forbundet med rus, overskridelse og midlertidig suspension af sociale normer. Historisk fungerede bacchanalerne som rituelle ventiler. I Rolsteds version læses motivet gennem en nutidig erfaring af udmattelse og desillusion.

I denne fortolkning er de menneskelige figurer erstattet af små porcelænsfigurer. Udskiftningen skaber en afgørende forskydning i værkets logik. kroppen mister sin umiddelbare sanselighed og bliver til en form for rekvisit. Figurerne fremstår skrøbelige, idealiserede, distancerede og komiske, som miniatureudgaver af sociale roller snarere end som levende subjekter. Det hedonistiske fællesskab iscenesættes dermed som noget konstrueret og teatralsk.

Scenen er opbygget som en form for teaterkulisse. Bacchanalen udspiller sig ikke i en natur, der lover frigørelse, men i et rum, der tydeligt signalerer iscenesættelse. Det teatralske greb understreger, at festen ikke blot er en handling, men en gentagelse af en fantasi, der spilles igen og igen. Måneskinnet og det dramatiske lys bidrager til en stemning, der både er forførende og køligt distanceret.

Rolsted refererer her direkte til renæssancens bacchanaler, herunder Titians The Bacchanal of the Andrians, men hvor de historiske forlæg ofte rummede en balance mellem kaos og orden, fremstår denne version mere ambivalent. Festen peger ikke mod fornyelse, men mod en gentagelse uden forløsning. Hedonismen bliver ikke et ideal, men et symptom på en komisk situation, hvor fremtiden opleves som uafklaret.

Maleriets barokke komposition og mættede kolorisme tiltrækker blikket, men fastholder samtidig en distance. Porcelænsfigurernes stivhed og kulissens kunstighed forhindrer identifikation og understreger værkets karakter af tableau. Festscenen fremstår mindre som fejring end som en midlertidig suspension af det, der presser sig på udenfor billedet.

I SPRING26 fremstår Åbningen af sidste akt som en undersøgelse af festens rolle i en samtid præget af håbløshed og pessimisme. Værket fastholder bacchanalens løfte om intensitet, men lader det udfolde sig som en gentaget gestus, smuk, skrøbelig og uden garanti for, hvad der følger efter.

Ahmad Siyar Qasimi

Peter Rolsted (født 1996) Bor og arbejder i København.
https://peterrolsted.com/

Kristine Baagland

Kristine Baagland
Indgang K

“I dette lyserøde univers er det let at glemme, hvor man er, her er hyggeligt og her hersker en nærmest hjemlig atmosfære”

Kristine Baaglands installation Indgang K er et foruroligende dyk ned i kunstnerens egne personlige og institutionelle rum, idet den udforsker grænserne mellem det offentlige og det private inden for rammerne af det psykiatriske system. Med en base i de lyserøde, næsten surrealistisk hyggelige korridorer på Aarhus Universitetshospital i Skejby, udfolder værket sig som en kritisk dialog mellem kunstnerens egne psykiatriske erfaringer og den offentlige perception af de psykiatriske faciliteter.

Værket består af 756 makulerede A4-sider fra Baaglands egen psykiatriske sundhedsjournal fra perioden 2017-2025, hvilket gør det både ekstremt personligt og universelt i sin appel. Makuleringen som handling fungerer som et kraftfuldt visuelt og konceptuelt symbol på ønsket om tavshedspligt/fortrolighed (Confidencial) og på de fragmentariske erindringer og identiteter, som psykiatriens patienter ofte må navigere i.

Denne form for dokumentdestruktion er også en kommentar til det administrative og bureaukratiske aspekt ved psykiatriske institutioner, hvor den personlige historie bliver reduceret til arkiver og notater, der håndteres i et dagligt kontorarbejde. For sundhedspersonalet er det rutine; for patienten er det et dokument over ens mest skrøbelige øjeblikke.

Installationens rumlige og farvemæssige elementer indkapsler den kontrast, der findes mellem det 'hyggelige', lyserøde ydre og de intense, ofte smertefulde oplevelser, som rummene indeholder. Denne dualitet kaster lys over de paradokser, der kan opstå i psykiatriske miljøer, hvor hjemlighed og hospitaliseringskontekst kolliderer.

Indgang K udfordrer beskueren til at reflektere over, hvordan institutionelle miljøer, der er designet til at helbrede, ofte kan fremkalde følelser af isolation og fremmedgørelse. Med sin brug af den lyserøde farve kaster Baagland lys over den skærende kontrast mellem den ydre facade og de indre realiteter af psykisk sygdom - en dualitet, der både er absurd og dybt tragisk.

Ved at blande det æstetiske med det personlige og politiske, står Indgang K som et vitalt installations samtidskunstværk, der ikke blot søger at belyse kunstnerens egne erfaringer, men også at indlede en bredere dialog om mental sundhed, patientrettigheder og det offentlige sundhedsvæsens rolle i behandlingen af psykiske lidelser.

Lina Hashim

Kristine Baagland (født 2000) Bor og arbejder i Aarhus.
Udover billedkunst arbejder Kristine Baagland også med poesi og poesioplæsninger og hun er aktivt medlem af ’Unge Danske Digtere’.
https://www.instagram.com/baagland.kunst

Gizem Evcil

Gizem Evcil
PTSD - a love story

Gizem Evcils videoværk PTSD - a love story indfanger en intens refleksion over den menneskelige tilstand gennem en spejlinstallation, der skaber en rumlig og psykologisk dybde, hvor beskueren konfronteres med fragmenter af egen og kollektiv erindring. Værket, der er akkompagneret af sangen Mreyte ya mreyte af libaneseren Khaled Mouzanar, udnytter musikkens emotionelle kraft til at fremmane en følelse af nostalgi og tab. Sangens melodiske kvaliteter og dens tematiske fokus på refleksion og selvindsigt forstærker videoværkets introspektive natur.

Installationen udforsker og diskuterer feministiske og kønspolitiske perspektiver, der både udfordrer og udvider forståelsen af individets plads i en kontekst præget af sociale og kulturelle konflikter. Ved at inkorporere ghazallen, et dyr hyppigt omtalt i mellemøstlig kunst og litteratur, anvender Evcil dette symbol på skrøbelighed og skønhed til at afspejle styrken og udholdenheden, der kræves for at overleve og navigere i komplekse sociale landskaber.

Værket er dybt personligt, idet Evcil trækker på egne erfaringer med posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), hvilket tilføjer et lag af autenticitet og umiddelbarhed til installationen. Denne personlige dimension er essentiel for at forstå værkets emotionelle og terapeutiske potentiale, da kunstneren anvender sin kunst som et middel til at bearbejde og formidle sine egne traumer. På denne måde bliver PTSD - a love story et værktøj for både kunstneren og beskueren til at navigere i og forstå de psykologiske landskaber, der præger mennesker ramt af traumatiske oplevelser.

Desuden resonerer værket med New Human Theory, en filosofisk tilgang, der søger at omdefinere menneskets forståelse af sig selv i relation til andre og verden. Gennem sin kunst stiller Evcil spørgsmålstegn ved de konventionelle opfattelser af identitet og tilhørsforhold, som ofte er fastlåste i køns- og kulturbestemte rammer. Værket foreslår en ny måde at tænke på menneskelig eksistens, hvor grænserne mellem det individuelle og kollektive, det private og det offentlige, er mere flydende og åbne for fortolkning.

PTSD - a love story står som et markant eksempel på nutidens videokunst, hvor lyd og billede fusionerer for at skabe en flerdimensional oplevelse, der både er dybt personlig og universelt resonant. Værket er en kraftfuld påmindelse om kunstens evne til at adressere og udforske komplekse tematikker relateret til køn, magt og identitet og tilbyder en platform for empati, forståelse og kritisk refleksion over de strukturer, der former vores samfund og individuelle liv.

Lina Hashim

Gizem Evcil (født 1992) Bor og arbejder i Aarhus.
Udover billedkunst arbejder Gizem Evcil også med musik, og hun er bl.a. vokalist i bandet VIBR - Aarhus
https://www.instagram.com/gizem___________/

Jonas Erboe

Jonas Erboe
Once Upon a Time

‘If you want to win something, run 100 meters. If you want to know anything about life, run a Marathon’ - Emil Zátopek

Once Upon a Time er en installation, der udforsker løbet og vasen og disses historiske, kulturelle og symbolske funktion og mening. Værket består af 42,195 glaserede terracotta vaser – en for hver af maratonløbets 42,195 kilometer - og skildrer hver en fortælling om maratonløbet fra de første græske myter til samtidige referencer og personlige erfaringer.
Værket er lavet med reference til første Panathenæiske lege i antikkens Grækenland, hvor vinderen af løbekonkurrencen blev præmieret med præmie-vaser samt løbeprojektet The Marathon Project, hvor kunstneren i perioden 2020-2023 løb 12 maratonløb i - eller rundt om - små aflukkede lokaler eller bygninger. Bland andet Kunsthal Aarhus i 2022.

SPATIAL OPERATIONS v. Jens Stegger Ledaal

SPATIAL OPERATIONS
/ Jens Stegger Ledaal
Elisabeth Von Beetzen Thorsen, Gustav Oliver Gunvaldsen, Halvor Wilhelm Valle, Hermund Arntzen Dale, Ingrid Bjørnaali, Marianne Stranger

Et gruppebaseret projekt, der med mennekeskabte landskaber som centralt udgangspunkt, vil opsøge og arbejde på steder i DK som kan fremvise både noget karakteristisk (forventeligt) og en kontrast, som fx strandene ved Hirtshals overstrøet med bunkere, en fredelig landevej krydset af en enorm betonbro (mellem Aarhus og Silkeborg) eller det urovækkende ved Marselisborg Dyrehave, hvor de vilde dyr holdes som ’prydplanter’ i en art pastoralt tableau.

Resultatet af arbejdet præsenteres i Kunsthal Aarhus som en installation med skulptur, video, foto, medbragte redskaber, effekter og artefakter fra produktionsprocessen.

Ihsan Saad Ihsan Tahir

Ihsan Saad Ihsan Tahir
THINGS FALL APART

Et stort relief (12x1,8m) fremstillet af indfarvet gips, en non-liniær fortælling, som undersøger idéer om kulturudveksling og maskulinitet. Motiverne tænkes udført med fine indrids i overfladen – en slags poetiske 'cut-outs' fra et sammensurium af kulturelle, personlige, litterære, musikalske og historiske referencer. Logoer fra irakiske importvarer står side om side med billeder fra musikvideoer, familieportrætter, klassiske malerier, håndskrevne noter og dugfriske raptekster.

Olivia Rode Hvass

Olivia Rode Hvass
De varme hænder (Hot hands!)
2023
Billedtæppe (100% bomuld), brændt træ, natursten, poscatusch/spraymaling, diverse planter, sand.

Titlen ”De varme hænder (Hot hands!)” refererer til omtalen af de strejkende sygeplejersker, som i medierne er blevet omtalt under selvsamme navn (De varme hænder).

De varme hænder er de arbejdende hænder.
Altså: hænderne, som laver det fysiske arbejde.
De bærende hænder,
omsorgshænderne,
de underbetalte hænder.

I værket har hænderne fundet hinanden.
De er blevet så varme.
De tænder ild.

Bio
Olivia Rode Hvass (f. 1995) er uddannet billedkunstner med en BA fra Det Jyske Kunstakademi i 2021 og en masterclass med et stort stipendium i TC2-vævning hos professor Corrie van Eijk-Doktor, NL. Rode Hvass arbejder i et skulpturelt krydsfelt mellem tekstil, tegning og installatorisk arbejde.
En central del af hendes praksis, er arbejdet med billedtæpper, hvor hun kombinerer sin interesse for tegneserier og historie med håndværk inden for bl.a. digital vævning.

Hun har de seneste år været aktuel med soloudstillingerne "BURN THE WORLD" på Archway Nightlands Connector, København (2021) og "In Captivity but No Longer Dead" på Ladder Space, København (2022). Derudover har hun lavet "Jeg finder selv ud" på KUNSTHAL NORD, Aalborg (2022), en omfattende duoudstilling med Anna Walther, samt deltaget på gruppeudstillingen "Chatter 'Round the Pond" på CANTINA 2023. Hun har modtaget støtte af både Statens Kunstfond samt legat af Dansk Tennisfond.

Hendes arbejde udspiller sig ud fra en interesse for mennesker, eventyr, alternative systemer og identitetsopbygning, i forhold til de myter, følelser og omgivelser, vi er opdraget med og opdraget af. Rode Hvass' værker har en subtil, underliggende humor, som inviterer beskueren indenfor.

Lior Nønne Malue Hansen

Lior Nønne Malue Hansen
ĀLAYA-VIJÑĀNA | MÅSKE ER MIT ASYL FOR DET SLÅEDE OG DET SKÅREDE EGENTLIG ET STRAFFEHUS FOR DET KASSEREDE OG DET KNUSTE, OG JEG INGEN PLEJER, MEN BARE ENDNU ET OBJEKT I DETTE TRAUMELAGER.

(selvportræt)

De siger omsorg er tungt arbejde.
Min vejer et ton.

Ālaya-vijñāna (lager-bevidsthed) er et begreb fra buddhismen, som beskriver den del af vores (u)bevidsthed, hvorfra akkumulering af ubearbejdede traumer samlet gennem flere liv former vores dybeste handlingsmønstre.

Materiale: 1000kg blandet materiale fra kunstnerens egen samling, (muligvis misforstået) omsorg og et ønske om nye chancer.

Bio
Født i Aarhus, 1989.
2 år på Århus Kunstskole, pt studerende på masterprogrammet ved Kungliga Konsthögskolan i Stockholm
OLYMPUS HAS FALLEN (ILL), Solo, Näsjö Konsthall
MUST REMAIN OPEN AT ALL TIMES, gruppeudstilling, Marabouparken Stockholm
Tunnelvision, gruppeustilling, Nobel Week Lights, Stockholm

Arbejder primært med skulptur og installation. Næsten udelukkende med genbrugte materialer.

Cecilie Penney

Cecilie Penney
Big Ear
2023

Programmering: Søren Vøgg Lyster
Lysteknik: Jonas Jørgensen
Materialer: LED-paneler, fundet video, lyd.

Big Ear undersøger menneskets møde med intelligent liv i det ydre rum. Værket bygger på det kraftige radio-signal ”Wow!-signalet", som blev målt på Ohio State Universitys observatorie, Big Ear, d. 15. august 1977. Radio-signalet var mere end 50.000 gange stærkere, end hvad man hidtil havde registret, hvilket fik forskere til at spekulere på, om det kunne være en besked fra aliens.
I Penneys installation oplever man en fortolkning af Big Ears ”flat reflector”, der indfangede signaler fra himmelrummet. En LED-skærm i forholdet 1:35 er programmeret til at lyse i varierende intensitet på baggrund af data fra det tidsrum, hvor målingen af "Wow!-signalet” blev foretaget.

Værket består desuden af en video med scener fra amerikanske sci-fi film, der er lavet i Big Ear-observatoriets levetid fra 1963-1998. Videoen er klippet ved hjælp af en kode, der bygger på samme data som lysinstallationen og skildrer forskellige fiktive fortolkninger af det første møde mellem mennesket og det fremmede.

Bio
Født i Aarhus, 1990.
Cecilie Penneys praksis tager udgangspunkt i en undersøgelse af, hvordan mennesket udtrykker omsorg og nysgerrighed for det, vi har svært ved at forstå. Dette kommer især til udtryk igennem hendes arbejde med hhv. psykiatrien og samfundets interesse for det ydre rum. Gennem video, animation, lyd, lys og programmering gør Penney brug af teknologiens
æstetiske udtryk - et sprog, der ofte er baseret på algoritmer og kode, som fremtræder både stringent og poleret, men som også indeholder fejl.

Cecilie er billedkunstner og elektronisk musiker. Hun tager i øjeblikket en MFA på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Hun har en BFA fra HDK-Valand i Göteborg og en BA i musikvidenskab fra Københavns Universitet. I 2021 fik hun censorernes pris for sit værk ”Form dig som en kugle” i forbindelse med hendes deltagelse på Kunstnernes Påskeudstillings digitale udstilling KP21-Digital. Hun har i de seneste år deltaget i adskillige udstillinger i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.

Institut for Emancipationsvidenskab (Asker Bryld Staunæs og Benjamin Krog Møller)

Institut for Emancipationsvidenskab
(Asker Bryld Staunæs & Benjamin Krog Møller)
HIC RHODUS, HIC SALTUS:
Her er Rhodos, spring her!
2023

Sand, video (AUTORHODICA), strand-Tv, Bibliotek Rhodosbogserien** og diverse materialer.

Institut for Emancipationsvidenskab har opereret under Aarhus Universitet i halvtreds år, og blev stiftet af Professor Slurk. Det bliver mestendels drevet af kunstnergruppen Asker Bryld Staunæs og Benjamin Krog Møller.

Instituttets primære udtryksform er arkiviske installationer fra dets glansperiode i 1970’ernes studenteroprør, men det benytter også artikler, dans, forelæsninger og performances. I de seneste år har Instituttet udstillet sine produktioner på forskellige udstillingssteder og i tidsskrifter såsom Antipyrine, ARoS, ARK, Captive Portal, e-flux, Kunsthal Aarhus, MindFuture, Pròblema, Rum46, Udstillingsstedet Spanien19C, og det blev præmieret af Statens Kunstfond i 2018.

Aktuelle forskningsprojekter tæller “Bibliotek Rhodos”, “Computer Lars”, “Larschive”, “Organ for de Autonome Videnskaber”, “Professor Slurks malerier” og “Spanien 1-100/A-Z”, som alle er studenterdrevne og fungerer autonomt fra instituttets bureaukrati. Det er gratis at studere ved Institut for Emancipationssvidenskab, og der tages altid imod ansøgninger om nye projekter.

Bio
Asker Bryld Staunæs, 1995, Aarhus, MA. filosofi, ba. idéhistorie. Arbejder som kunstnerisk forsker ved MindFuture ApS. Arbejder med arkiver, bøger, data, installation, institutionskritik, netkunst, politisk kunst og tekst. Har bl.a. udstillet og publiceret i e-flux, KP-digital og Udstillingsstedet Spanien19c.

Benjamin Asger Krog Møller, 1994, Aarhus, studerende på det Jyske Kunstakademi og BA. idéhistorie. Arbejder med arkiver, bøger, data, installation, institutionskritik, netkunst, politisk kunst og tekst. Har bl.a. udstillet og publiceret i e-flux, KP-digital og Udstillingsstedet Spanien19c.

Marie Kaarøe

Marie Kaarøe
(født 1971) bor og arbejder i Aarhus.
Arkitekt m.a.a. Arkitektskolen i Aarhus 1991-1997
Aarhus Kunstakademi 2016-2020
@marie.kaaroe.art

Praksisbeskrivelse
Min praksis befinder sig i spændingsfeltet mellem tegning og skulptur. Værkerne opstår i arbejdet med at forene de to udtryksformer og tager udgangspunkt i begreberne skala, mål og volumen. Som individer bevæger vi os rundt på Jorden og måler bevidst eller ubevidst alt omkring os ud fra vores egen krop og fysik. Vi er hver især vores egen omvandrende målestok og uanset om de mål, vi er omgivet af, er teoretiske eller konkrete, forholder vi målene til det fysiske rum vores egen krop skaber. Det er således den menneskelige perception af verden, jeg forsøger at fortolke i præcise og konceptuelle værker, der samtidig indeholder kompleksitet og flere mulige betydninger.

Værkinfo
Kilo(Kubik)Meter (100 x 100 x 100 cm - 1000 meter faldskærmsline, stål)
I + I + I (220 x 200 x 30 cm - Blyant på papir, mdf)

Pascal Mayet

Pascal Mayet
(født 1980, Sverige) bor og arbejder i København.
Det Fynske Kunstakademi, 2009-2014
Intermedia, The Hungarian University of Fine Art, 2011-2012
Interaktive medier, Designskolen Kolding, 2007-2009
pascalmayet.com

Praksisbeskrivelse
Pascal Mayet er en interdisciplinær kunstner, som arbejder serielt med tegning, maleri, tekst, installation, performance og lyd.
Hans værker tager udgangspunkt i det erfarede, og en stor del af hans arbejde foregår ude i det offentlige rum. Gennem et poetisk formsprog undersøger han forbindelser mellem mennesker og deres politiske, økonomiske, miljømæssige og kulturelle virkeligheder.
Det er vekselvirkningen mellem disse virkeligheder, som optager ham, hvor der lægges lige stor vægt på de eksterne rum, såvel som på vores eget indre rum - der hvor vi føler, tænker og erindrer.
Pascal er interesseret i hvordan rummene påvirker os men også hvordan vi kan påvirke dem.

Kamilla Mez

Kamilla Mez
(født 1993, Berlin), bor og arbejder i Aalborg.
BA Art & Technology, Aalborg Universitet 2016-19
www.kamillamez.com
@kamilla.mez

Praksisbeskrivelse
Kamilla Mez arbejder primært med tematikker som digitalitet, samfund og rum, hvor hun oftest overfører en bestemt information fra en sammenhæng til en anden, og adresserer dermed nogle af de mange udfordrende dynamikker i de sociale og politiske aspekter mellem grænserne af forskellige typer rum - mellem offentlig og privat eller fysisk versus virtuelt. Hun har beskæftiget sig med dominerende medier med et sprog af flygtige, parentetiske meninger, der engagerer sig gennem udtryksformer som moderne teknologi, installation og performance, som i udarbejdelsen kræver en forudgående undersøgelse. Undersøgelsen af dynamikkerne i rummelige begrænsninger er vigtige, fordi de agerer og påvirker kulturel produktion og levede oplevelser. Kamilla Mez arbejder med dét, der sker imellem det digitale og det ærkematerielle, subtile genstande og selskabelige profiler, som gør det muligt at åbne op for en usynlig viden.

Olivia Willman

Olivia Willman
(født 1996, København) bor og arbejder i Aarhus
Det Jyske Kunstakademi 2017-22
@olivia_willman

Praksisbeskrivelse
Olivia Willmans arbejde udmunder sig hovedsagligt ud i skulptur og installation. Om det er en stor alenestående skulptur, eller et småt håndlavet element, er der altid en kontakt med materialet og dets interaktion med omverdenen.
Tematisk arbejder Willman hovedsageligt med forskellige former for mysticisme. I hendes tilgang til mysticismen læner hun sig op af en stor, men næsten glemt kulturarv, der binder sig specifikt til Norden, som et spirituelt knudepunkt mellem middelalderen og vores tid.