Publikumsprisen 2022 på 10.000 kr. - sponsoreret af Aarhuus Stiftstidendes Fond - gik til
Pia Skogberg og Mette Hegnhøj
der på SPRING22 udstillede værket
å andra sidan
Publikumsprisen er tildelt på grundlag af stemmer afgivet af publikum på KP22 og SPRING22 i dagene 9. april - 4. maj 2022.
I alt blev afgivet 768 stemmer og heraf tilfaldt de 49 å andra sidan.
Stort tillykke til Pia Skogberg og Mette Hegnhøj!
Pia Skogberg og Mette Hegnhøj / å andra sidan
(klik på billedet herunder for tilpasning til skærmstørrelse. )
(Fotos: Mikkel Kaldal)
å andra sidan
Hørdug 170 x 350 cm, broderigarn, serigrafisk tryk
Lommetørklæder 20 x 20 cm, broderigarn
Grafisk frise 10 x 280 cm, kalkfarve
å andra sidan parafraserer over en fiktiv person fra Thy og er udført med nål og tråd på genbrugstekstiler. Værket omfatter:
En hørdug, der viser en opretstående menneskelig figur i størrelsen 1:1. Figuren er tegnet med inspiration fra indsamlet fotomateriale, trykt som serigrafi og efterbearbejdet med broderigarn i forskellige tykkelser.
Lommetørklæder med broderet skrift, der tematiserer værkets titel.
å andra sidan er en udforskning med nål og tråd, hvor det visuelle og det tekstlige smelter sammen og herved bidrager til at ophæve modsætningen mellem for- og bagside. Det forstærkes af placeringen frit hængende i rummet, der tillader betragteren at opleve værket fra begge sider.
Om Pia Skogberg og Mette Hegnhøj
Billedkunstner Pia Skogberg og forfatter Mette Hegnhøjs fælleskunstneriske virke udfolder sig i spændingsfeltet mellem billedkunst og lyrik.
De arbejder med at nykomponere med udgangspunkt i materialer fra genbrugsbutikker: Tegner med tråd og skriver med saks og bruger egne skitser og grafiske trykmetoder respektive bøger som forlæg for det endelige værk.
Skogberg og Hegnhøj har en særlig interesse for vrangsider; livets og broderiets usynlige, stille sider, som de udforsker i værket å andra sidan.
Pia Skogberg
Stockholm/Thy
skogbergpia@gmail.com
@piaskogbergart
Mette Hegnhøj
Thy
mette@hegnhoj.dk
www.mettehegnhoj.dk
@smaatingsafdelingen
En faglig anerkendelse og en tiltrængt økonomisk håndsrækning
Initiativet til uddelingen af KP-prisen og Publikumsprisen er kommet fra KPs bestyrelse, og med økonomisk støtte fra Aarhuus Stiftstidendes Fond er blevet muliggjort et længe næret ønske om at opkvalificere talentplejen i forbindelse med KP.
At modtage én af priserne har betydet en helt særlig faglig anerkendelse og en tiltrængt økonomisk håndsrækning. For som enhver ved, er det kunstneren, der som udgangspunkt bærer både regning og risiko ved fremstillingen af kunstværker.
KP-prisen og Publikumsprisen er doneret af Aarhuus Stiftstidendes Fond og uddeles som rejselegater