KP-prisen 10.000 DKK

Siden 2012 er KP-prisen blevet givet til en kunstner, der har udstillet på årets KP. Ansvaret for at finde prismodtageren ligger i 2024 i hænderne på en jury bestående af:

  • Charlotte Fogh, indehaver af Charlotte Fogh Gallery
  • Peter Flejsborg, tidligere Galleri Profilen
  • Pernille Lærke Andersen fra KPs bestyrelse

KP-prisen uddeles på ferniseringsdagen.

Publikumsprisen 10.000 DKK

Siden 2012 er Publikumsprisen blevet givet til en kunstner, der har udstillet på enten KP, SPRING eller SOLO. Det er publikum, der via stemmeafgivning har udvalgt modtageren af prisen.

Publikumsprisen er blevet uddelt ved udstillingsperiodens afslutning - som regel ved finissagen.

KP-prisen og Publikumsprisen er begge doneret af Aarhuus Stiftstidendes Fond.

 


Prismodtagere 2012-

Marija Griniuk / Michael Würtz Overbeck / Stig Kaj Aunfeldt / Herdis Jensen / Katrine Hvid / Olga Benedicte / Maria Bang Espersen / Maja Malou Lyse / Jane Pedersen & Ulrik Lund / Kamilla Jørgensen / Vibeke Jensen / Pascal Mayet / Sine Vadstrup Brooker / Noelia Mora Solvez / David Ramirez Gomez / Johnny Schmidt Erbs / Ditte Johanne Krogh Bertelsen / Marie Kaarøe / Jonatan Wejnold / Pia Skogberg og Mette Hegnhøj / Charlotte Skak / Annette Nielsen / Marc Du / Peter Rolsted

KP-prisen 2024

Marc Du // 'Mod en blødere verden' / maleri / 120x100 cm
(Jury; Pernille Lærke Andersen, Peter Flejsborg og Charlotte Fogh)

Juryen motiverede tildelingen med ordene:

Et værk udført med stor præcision, overbevisning og teknisk kunnen. Værket inviterer beskueren ind i fortiden, med tydelige referencer til både Munch, Hammershøi og pop art og viser os nutiden igennem Nour Fogs forunderlige skulpturelle verden. Og ser man dybere, ser man ind i kunstnerens realitet. Værket skildrer, med sine fine og præcise tråde til både fortid og nutid, en stemning, som mange kunstnere føler af og til - usikkerheden og berettigelsen. Kunstneren har udover at være repræsenteret i dag, udstillet på KP i 22 og 23 og hvis udviklingen og præcisionen fortsætter, er vejen banet.

Så stort tillykke til Marc Du med KP-prisen 2024!

Publikumsprisen 2024

Peter Rolsted // 'Lyset er noget særligt' / akryl på lærred, 118x68 cm, 'Nice 1999' / akryl på lærred, 55x100 cm og 'Mads og Peter' / akryl på lærred, 55x100 cm

(I alt blev afgivet 898 stemmer - heraf fik Peter Rolsted de 93)

Stort tillykke!

Peter Rolsted er andetårsstuderende på Det Jyske Kunstakademi.
@prolsted

Mere om Publikumsprisen her →

 

KP-prisen 2023

Charlotte Skak // 'Æstetisk Redskab 2' / video / 09:00 min.
(Jury; Pernille Lærke Andersen, Peter Flejsborg og Jesper Rasmussen)

Videostill fra 'Æstetisk Redskab 2'
Videostill fra 'Æstetisk Redskab 2'

Juryen motiverede tildelingen med ordene:

Charlotte Skaks video "Æstetisk Redskab 2" er et eksempel på, at enkelthed fungerer, når bare substansen er i orden. Der sker ikke andet i videoen end, at tre ældre kvinder i undertøj danser stille og lydløst rundt i et mørkt, udefinerligt rum.
Det er meget nemt at aflæse videoen som et simpelt, kropspolitisk statement, hvor de tre kvindekroppe repræsenterer et andet kropsideal end det ungdommelige, slanke, veltrimmede look, som medierne normalt markedsfører. Og det er et statement, som efterhånden er en banal, politisk meningstilkendegivelse, der allerede er velkendt og integreret i samfundsdebatten.
Så det er i sig selv ikke så interessant.
Videoens styrke ligger derimod i, at den hviler i sig selv og er meget ærlig og loyal overfor sit emne og sine aktører. Der er ingen unødig iscenesættelse, ingen distancerende ironi, men en stærk tiltro til at de dansende kvinder deltager i deres egen ret uden at repræsentere andet end sig selv og deres skønne kroppe.
De nyder tydeligvis deres tilstedeværelse, uanset hvad andre måtte mene.
Skønheden, det skønne, som kunsten historisk altid har beskæftiget sig med, udfoldes med påfaldende styrke, ikke mindst i nærbillederne af maver og lår, hvor hudens former, farver og bevægelser er nøgterne og skønne som i et renæssancemaleri.
Som titlen siger, er der tale om et æstetisk redskab.

Så stort tillykke til Charlotte Skak med KP-prisen 2023!

Publikumsprisen 2023

Annette Nielsen // '2 x Banan I' og '2 x Banan II' / malerier / -  'Whitewash' / video.
(I alt blev afgivet 643 stemmer og heraf tilfaldt de 70 Annette Nielsen.)

Stort tillykke!

Annette Nielsen
bor og arbejder i Aarhus
Den frie Kunstskole Helsinki, Århus Kunstakademi.
@1anniecho

Mere om Publikumsprisen her →

KP-prisen 2022

Jonatan Wejnold // 'Dear Rock of the Real World / video / 05:03 min.
(Jury; Pernille Lærke Andersen, Peter Flejsborg og Jesper Rasmussen)

Videostill fra 'Dear Rock of the Real World'

Juryen motiverede tildelingen med ordene:

Jonatan Wejnold skildrer i sin avatar-video Dear Rock of the Real World et digitalt univers med en gennemført æstetik og en stærk poetisk undertone.
Man føres ind i en digital blomsterverden af stor, sanselig skønhed som understreges af en musikside, der både er enkel og forførende.
Men skønheden har en bagside, en iboende dystopi, hvor den økologiske katastrofe truer så det hele kæntrer og forgår, og hvor glitch og fejl dukker op i billedet med mellemrum.
Videoen er med sine digitale virkemidler en overbevisende manifestation, der peger frem mod en uvis fremtid.

Presse
Skønheden har en bagside: KP-prisen 2022 går til æstetisk og dystopisk værk  / 13. april 2022 / Aarhus Stiftstidende / Af Kirstine Lefevre Sckerl

Publikumsprisen 2022

Pia Skogberg og Mette Hegnhøj // å andra sidan / installation
(I alt blev afgivet 768 stemmer og heraf tilfaldt de 49 å andra sidan.)

Mere om Publikumsprisen her →

KP-prisen 2020

Ditte Johanne Krogh Bertelsen // 'Uden titel (køkken)' / video
(Jury; Lisbeth Bachman, Jens Erik Sørensen og Jesper Rasmussen)

Juryen motiverede tildelingen med ordene:

Den fem minutter lange video består af to enkle indstillinger af et køkken, hvor en liggende krop i små ryk bevæger sig henover gulvet.
Videoen er en performativ registrering og afsøgning af rummet, der både er behæftet med kønsstereotype elementer som nøgenhed, sårbarhed, højhælede sko og et køkken, men som samtidig er helt uudgrundelig i sin anderledeshed, der ikke ligner noget vi kender i forvejen.
Det er i sig selv en bedrift!

Publikumsprisen 2020

Marie Kaarøe // Kilo(Kubik)Meter (100 x 100 x 100 cm - 1000 meter faldskærmsline, stål) og I + I + I (220 x 200 x 30 cm - Blyant på papir, mdf)

Presse
Lykkelig prisvinder: Arkitekten vil helst være kunstner / 29. april 2021 / Aarhus Stiftstidende / Hans Petersen

KP-prisen 2019

David Ramirez Gomez // 'Inrejse' / video
(Jury; Lisbeth Bachman, Jens Erik Sørensen og Jesper Rasmussen)

Et kort video portræt af David Ramirez Gomez, der fik tildelt KP-prisen 2019 (08:22 min)
Producer: Lisbeth Bachman
Foto & redigering: Jes Thomsen

Presse
Colombianer i Aarhus scorede KP-prisen_Århus Stiftstidende_2019-03-30_af Hans Petersen →

Publikumsprisen 2019

KP-prisen 2018

Sine Vadstrup Brooker // 'For The Time Being' / video- og lydinstallation (i samarbejde med David Adler)
(Jury; Lisbeth Bachman, Bodil Sohn og Jesper Rasmussen)


Et kort video portræt af Sine Brooker, der fik tildelt KP-prisen 2018 (03:42 min)
Producer: Lisbeth Bachman
Foto & redigering: Jes Thomsen

Presse
Det tager 18 minutter at se KP's bedste værk_Århus Stiftstidende_2018-03-18_af Hans Petersen →

Publikumsprisen 2018

Noelia Mora Solvez // 'BIRDS' / videoinstallation


Et kort video portræt af Noelia Mora Solvez, der fik tildelt Publikumsprisen 2018 (05:25 min)
Producer: Lisbeth Bachman
Foto & redigering: Jes Thomsen

Presse
Suveræn vinder af publikumspris: Fuglene tryllebandt publikum_Aarhus Stiftstidende_2018-04-11_af Hans Petersen →
De menneskelige fugle_Magasinet Kunst_2018-04-05_anmeldelse af Noelia Mora Solvez' 'BIRDS' ved Louise R. Christensen →

KP-prisen 2017

Pascal Mayet // 'Ellinikon' / tegninger
(Jury; Mikkel Svane Kristensen, Bodil Sohn og Jesper Rasmussen)


Et kort video portræt af Pascal Mayet - tildelt begge priser 2017 (12:46 min)
Producer: Lisbeth Bachman
Foto & redigering: Jes Thomsen

Presse
KP-prisen. Årets vinder har en usædvanlig historie_Århus Stiftstidende_2017-04-01_af Ole Christensen →

Publikumsprisen 2017

KP-prisen 2016

Jane Pedersen/Ulrik Lund // 'Darkness III' / 'Hidden Suppression Fragments of Control II' og 'Hidden Suppression Fragments of Control IIII' / Stereoskoper
(Jury; Mikkel Svane Kristensen, Bodil Sohn og Jesper Rasmussen)

Foto: Kim Haugaard/Stiften

Presse
>> Han har luret mange store kunstnere af_Århus Stiftstidende_2016-03-20_Hans Petersen

Publikumsprisen 2016

Kamilla Jørgensen // 'Salmer' / 'Pude' / objekter
Vibeke Jensen
// 'Her lyser det stadig' / 'Her begyndte det' / malerier

Et kort video portræt af prismodtagerne 2016, Jane Pedersen og Ulrik Lund samt Kamilla Jørgensen og Vibeke Jensen (10:10 min)
Producer: Lisbeth Bachman
Foto & redigering: Jes Thomsen

Presse
>> To kunstnere deler Publikumsprisen 2016_Århus Stiftstidende, 2016-04-14, Hans Petersen

KP-prisen 2015

Maria Bang Espersen // 'Another layer' / Latex på gulv
(Jury; Sanne Grauengaard, Bodil Sohn og Jesper Rasmussen)

Presse
>> Vi skaber vores egne sandheder_Om Maria Bang Espersen, modtager af KP-prisen 2015_Aarhus Stiftstidende_31-03-2015_Hans Petersen

Publikumsprisen 2015

Maja Malou Lyse // 'Womanliness can be assumed and worn as a mask' / 'Hang In There, Baby'/ fotografier

Presse
>> Her er publikums favorit_omtale og interview med Maja Malou Lyse, modtager af Publikumsprisen 2015_Århus Stiftstidende_02-05-2015_Hans Petersen (pdf)

KP-prisen 2014

Katrine Hvid // 'Goldberg Revisited, triptych' / 'ENS UENS' / 'Ai-iro x-rays' / malerier
(Jury; Anne Katrine Graah Rasmussen, Jens Erik Sørensen og Jesper Rasmussen)

Presse
>> The KP-prize 2014_review in KOPENHAGEN.DK/magasin 15-04-2014_Anne Kristine Hvid Petersen
>> Vinderen tager et opgør med hurtigheden_omtale i Aarhus Stiftstidende 17-04-2014_Hans Petersen
>> Prisvinder får invitation til talentudstilling_Århus Stiftstidende_06-02-2015_Hans Petersen
>> Gensyn med en vinder med inspiration fra USA_Århus Stiftstidende_26-03-2015_Hans Petersen

Vinder af KP-prisen 2014, Katrine Hvid;
KP-prisen - meget mere værd end pengene.
For mig har det betydet virkelig meget at modtage KP-prisen. Man kunne sige at det ’bare’ er 10.000 kroner. Men i mit tilfælde, som autodidakt, ikke helt ung, og bestemt ikke formuende kunstner, har virkningen været stor.

Jeg har haft en drøm, om at komme til New York, og opleve museerne og kunstscenen der. Se de abstrakte ekspressionister og minimalister udstillet på museerne, besøge DIA:Beacon, og MOMA m.m.
Drømmen om New York bundede i, at jeg, i mit kunstneriske virke, især føler affinitet med noget af det der foregår, og har foregået på deres kunstscene. Derfor New York. At det skulle medføre, hvad det har gjort, kunne jeg ikke have forestillet mig.
Turen blev helt fantastisk. Kunst fra morgen til aften. Atelierbesøg hos kunstnere jeg havde researchet mig frem til, som førte til deltagelse ved åbning af udstillinger. En af udstillingerne gav mig ideen til at skabe en udstilling på dansk grund, med en sammenstilling af danske og amerikanske kunstnere. Udover selve udstillingen, var/er sigtet også at skabe netværk kunstnerne imellem.
Den udstillingsidé er i dag blevet en realitet. I 2018 blev i Kunstpakhuset, Ikast vist udstillingen ’Geometric Behavior’ med deltagelse af: Bodil Nielsen, Milena Bonifacini, Douglas Melini, Gary Petersen, Martha Clippinger, Elise Ferguson, Jesper Dyrehauge og jeg selv (Katrine Hvid) i rollen som kunstner/kurator.
Jeg har været i New York igen for at undersøge muligheden for at udstille ’Geometric Behavior’ derovre. Jeg ved endnu ikke hvor projektet lander, eller hvad det vil føre med sig. Men jeg håber, at det måske kan komme til at gavne mange flere end mig.

Publikumsprisen 2014

Olga Benedicte Sandborg // 'Veni, Vidi Vici' / 'Nonverbal kommunikation - Mislykket samtale' / video og installation

Video still fra 'Veni, Vidi Vici'

Presse
>> Hun maler en nøgen mand grøn_omtale af Olga Benedicte Sandborgs deltagelse i KP14_JP Aarhus 09-04-2014_Louise Bull Nyvang (omtalen refererer ikke direkte til kunstpriserne, men Olga Benedicte Sandborg fik efterfølgende Publikumsprisen for de omtalte værker).

Vinder af Publikumsprisen 2014, Olga Benedicte;
Jeg vandt KP’s publikumspris i 2014. Denne pris har betydet rigtig meget for en hårdt arbejdende kunststuderende som mig. (Det er i hvert fald, hvad jeg vil betegne mig selv som). Prisen har betydet meget både hvad angår anerkendelsen (i særdeleshed), men også som det økonomiske bidrag.
Jeg er et menneske, der prioriterer studierejser højt, idet jeg her får meget inspiration til at udvikle mig som kunstner. Køb af materialer i god kvalitet er ligeledes vigtigt for at udvikle min kunst. Legatet har betydet at jeg har kunnet opretholde begge dele på et niveau, jeg har været stolt af.
Kunstverdenen er underbetalt ift. den mængde arbejde, der udføres. Derfor betyder det meget, ikke bare for mig, men også for de andre, der har vundet prisen, at den ikke udebliver. Det er et kæmpe ’klap på skuldrene´ og det synes jeg, Aarhuus Stiftstidendes Fond kan være meget stolte af at bidrage til.

KP-prisen 2013

Stig Kaj Aunfelt // 'The Green Fairytale from Damascus 1-5' / billedtæpper
(Jury; Anne Katrine Graah Rasmussen, Jens Erik Sørensen og Jesper Rasmussen)

Presse
>> Stig Kaj Aunfelt vinder KP-prisen 2013_Kopenhagen.dk 3. april_Louise Stiewer

Publikumsprisen 2013

Herdis Jensen // 'Living Outside 3-4-5' / malerier

Presse
>> Sårbarheden findes overalt_Aarhus Stiftstidende 23. marts_Hans Petersen

KP-prisen 2012

Marija Griniuk // 'Factory' / 'Drums' / video
(Jury; Marianne Markvad, Jens Erik Sørensen og Jesper Rasmussen)

Presse
>> Godt initiativ for kunsten_Leder i Århus Stiftstidende d. 10. januar 2012 (pdf).
>> Priser skal trække flere kunstere til_Artikel i Århus Stiftstidende d. 10. januar 2012 (pdf).

Publikumsprisen 2012

Michael Würtz Overbeck // 'Deconstructing Reality' / installation

Michael Würtz Overbeck, 'Deconstruction Reality' (Photo: Thomas Knoop)

Presse
>> Om Publikumsprisen_Kopenhagen d. 25. april 2012
>> Interview med Michael Würtz Overbeck_v. Torben Zenth, Kopenhagen d. 4. maj 2012

En faglig anerkendelse og en tiltrængt økonomisk håndsrækning

Initiativet til uddelingen af de to priser er kommet fra KPs bestyrelse, og med økonomisk støtte fra Aarhuus Stiftstidendes Fond er blevet muliggjort et længe næret ønske om at opkvalificere talentplejen i forbindelse med KP.
At modtage en af priserne har betydet en helt særlig faglig anerkendelse og en tiltrængt økonomisk håndsrækning. For som enhver ved, er det kunstneren, der som udgangspunkt bærer både regning og risiko ved fremstillingen af kunstværker.

 

KP-prisen og Publikumsprisen er doneret af Aarhuus Stiftstidendes Fond og uddelt som rejselegater

Rul til toppen