Christina Pedersen er atter kommet gennem KPs nåleøje
Af Lise Barsøe
Det allerbedste værk på Kunstnernes Påskeudstilling i Aarhus måler 11x16 cm. Det er en gouache og titlen er Udsigt mod Holsteinsborg.
Billedet er fra kunstneren Christina Pedersens lille skitsebog.
- De skitser har jeg arbejdet på og med siden min far døde sidste år, og ja, de er små, men de dækker over store oplevelser, forklarer hun, der efterfølgende er gået i sin fars fodspor på de steder, hvor han gennem livet lærte hende at opleve, genkende og glædes ved naturen.
Udsigten mod Holsteinsborg er inspireret af den sidste tur, hun var på med sin far.
Et andet af den sjællandske kunstners værker er nærmest mindre end en gammeldags tændstikkeæske 2x4 cm. Her er det bittesmå split- terner i området ved Møn, der er afbilledet.
Småt, men stort!
Min elskede far
Christina Pedersen har altid tegnet og malet.
- Jeg husker, hvordan jeg som ret lille kom løbende til min far med en tegning: Far, er den flot?
Det betød, at min far inspirerede mig til at fortsætte. Han tegnede og malede selv, og jeg ville bare så gerne gøre ham stolt og få hans anerkendelse, husker hun.
I teenageårene blev farver og pensler lagt på hylden, men herefter kom der en rolig periode, hvor det atter blev både nødvendigt og aktuelt at vende tilbage til de billedmæssige udsagn.
Christinas forældre var skilt.
- Det var min far som lavede alt det sjove med mig. Det var ham, som lærte mig alt om naturen, fra småbitte prikker på et fuglenæb til de større linier, hvor han sansede og fortalte, husker hun vemodigt og udstråler helt klart, at her og nu finder der stadig et stort sorgarbejde sted.
Christina opnåede at imponere sin far, da hun fik værker optaget på KP 2023.
- Jeg tror ikke helt han forstod mine erotiske billeder, indrømmer hun, der det år sendte flere værker ind til den censurerede udstilling. Det var jo også mit “alias”, der udstillede. dem.
Tre kunstnere i en
Alias?
- Ja, i 2023 sendte jeg værker ind i mit eget navn, men også i navnet Neko Kiriyama, fortæller hun, der på den måde havde lyst til at give sig selv flere chancer.
De værker af den fiktive japaner var spændende, erotiske malerier med gouache, grænseoverskridende og fascinerende. Samme Kiriyama deltager også på KP25. Denne gang er det et kortspil.
Det handler om chancer, liv- og om spil.
- Og om identitet, tilføjer Christina, der med et smil pludselig indrømmer, at i år sendte hun faktisk ind for i alt tre personer.
Jeg sendte nemlig også et udvalg af min fars værker ind, og han røg i øvrigt ikke ud i første runde, lyder det lidt stolt.
Anerkendelse
Selv er Christina Pedersen autodidakt billedkunstner.
- Jeg ser lidt de censurerede udstillinger som en slags uddannelse, og jeg føler lidt af en sejr, fordi det er mine meget små billeder, der er blevet optaget, siger hun.
- Mange har sagt til mig, at hvis jeg ikke maler meget stort, så vil jeg aldrig få noget optaget på censurerede udstillinger. Men det har jeg jo fået, og det er en anerkendelse.
Naturligvis er det en anerkendelse, at Christina Pedersen og hendes japanske alias atter kom gennem nåleøjet.
2658 værker var sendt ind af både etablerede kunstnere og nye talenter. Resultater efter censuren betød, at KP 25 udstillede i alt 90 værker af 58 forskellige kunstnere.
Meget brød på bordet giver den slags anerkendelser ikke, men Christina supplerer med undervisning.
- Det er samtidig så spændende at se og opleve, hvad der rører sig i de unge, fastslår hun, der aldrig selv har manglet inspiration.
- Den fik jeg fra min far, og med 163 små billeder fra vores fælles oplevelser, så holder jeg ham på en måde stadig i live.
Artiklen findes på tryk i Kunstavisen nr. 5 / 2025 - maj/juni